Har du overvejet at dine kostvaner kan påvirke andet end din vægt?

Vi skal da have lidt godt. Vi skal forkæle os selv i dag, det skal vi da. Vi skal have noget lækkert mad...ikke sådan noget sundhedshalløj!

Fortæl mig lige en gang hvornår det er blevet lækkert og selvforkælelse at æde af den kulinariske skraldespand?!

"Men jeg er jo sportsmand, superaktiv, og rimeligt slank. Jeg kan spise hvad det passer mig uden at tage på!".

Ja, det er rigtigt flot! Men nu er nålen på vægten ikke det eneste parameter for om kroppen har det godt.

Jeg tillader mig at påstå at du har ædt skrald og affaldsprodukter i så lang tid, er du slet ikke er klar over hvor mange ressourcer din krop bruger på at være septiktank for dine dårlige kostvaner.

Dårlig restituering, nedsat præstationsevne, dårlig fordøjelse, uren hud, nedsat koncentrationsevne, udbrændthed og listen kunne fortsættes...

Her kommer en udfordring til dig:

Sæt en uge af i din kalender (evt. en ferie, så skal du ikke bruge dit mentale overskud på jobbet). Læg en madplan og køb ind til de første 6 dage. Der skal være grøntsager til hovedparten af dine måltider, der skal være fisk og magert kød (gerne økologisk), frugt og bær, og der skal være fuldkornsprodukter eller bælgfrugter som bønner, linser og ærter.

Drop blege ris og pasta, samt hvidt brød (det er kun i 6 dage, det kan du godt!). Ingen light-produkter eller sukkervand, ingen fast food og chips, og ingen slik eller chokolade (igen det er kun 6 dage. Jeg tror på dig. Du kan godt!)

Når du får trangen til "at forkæle dig selv med lidt lækkert", så skriv det ned på en liste. Alt fra pasta carbonara til pringles, pizza, og piratos.

På den 7. dag finder du din liste frem og "forkæler" dig selv, med alle de dejlige sager fra listen...

Og mærk så efter hvordan din krop reagere! Hvis du fortsat har lyst til at kalde det for "forkælelse" så giver jeg en flødeskumskage...

Kostvejledning

Sund kost er ikke et spørgsmål om ekstremer, men om balance. Her får du kostvejledning på basis af anerkendt videnskab og sund fornuft.

Kostvejledning

Facebook

Hvis du kan lide det jeg skriver, så del det med dine venner på facebook.