Så har politikerne slået endnu et slag for folkesundheden. Med fedtskatten fik de hugget folkesundheden ned ved anklerne. Denne gang tager de knæene med.

EU har vedtaget et direktiv som giver fødevareproducenterne mulighed for at fremhæve gavnlige stoffer i deres produkter. Direktivet vil træde i kraft i Danmark i november eller december i år.

Men det lyder da fint!?

Så kan vi som forbrugere få bedre information om alle de gavnlige ting præfabrikerede produkter kan gøre for os.

Marcipan har et højt indhold af enkeltumættet fedtsyre. Enkeltumættet fedtsyre er sundt for dit hjerte og kredsløb, og kan forebygge blodpropper.

Pizza har et højt indhold af Kalcium. Kalcium styrker knoglerne.

Pomfritter har et højt indhold af C-vitamin. C-vitamin forebygger cancer.

Det er da ikke til at misforstå!?

Jeg forstår simpelthen ikke, at man som politiker kan udstille sig selv og sin usle pengefikserede moral på den måde.

På trods af hvad DI fødevare måtte mene, så er der jo ingen tvivl om, at når tvivlsomme produkter pludselig kan fremhæve gode egenskaber, så vil det mudre billedet for forbrugeren, og det vil være sværere at træffe de sunde valg.

Som minimum burde det da være sådan, at hvis producenter vil fremhæve gavnlige effekter, så skal de også informere om de dårlige stoffer deres produkter indeholder, så informationen bliver så objektiv som muligt.

Kostvejledning

Sund kost er ikke et spørgsmål om ekstremer, men om balance. Her får du kostvejledning på basis af anerkendt videnskab og sund fornuft.

Kostvejledning

Kom i form

Har du svært ved at holde motivationen når du træner på egen hånd?

Få variation, udfordringer, succesoplevelser, effektiv træning og en sublim grundform med personlig træning i private omgivelser.

Kom i form